Sammen skaber vi vækst og udvikling
Greater Copenhagen er et dansk-svensk politisk samarbejde. Vi er 85 kommuner og fire regioner, der vil bygge en af verdens mest konkurrencedygtige storbyregioner.
Vi vil, at virksomheder har de bedste forhold for at investere, innovere og tiltrække arbejdskraft.
Vi vil, at borgere skal have adgang til gode job og at de kan bevæge sig frit på tværs af grænserne.
Vi vil, at universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder fra Korsør til Kristianstad har de bedste forhold for at samarbejde og sammen udvikle grønne løsninger, regionens byer og den fælles infrastruktur. Greater Copenhagen skal være et globalt center for bæredygtig vækst og grøn transport.
89 borgmestre og regionsrådsformænd fra Sverige og Danmark sætter retningen for Greater Copenhagen. Vi er drevet af ønsket om forandringer for vores storbyregion gennem tæt og forpligtende samarbejdet med regeringerne i Sverige og Danmark og med EU.
Nyheder
En styrket arbejdskraftsmatchning over Øresund kan skabe samfundsøkonomiske gevinster på op mod 8,8 mia. DKK for hele Greater Copenhagen – for ikke at tale om de store fordele for både borgere og arbejdsgivere. Det viser Greater Copenhagens nye matchningsrapport. Årets rapport har særligt fokus på situationen for regionens ikke-EU-borgere og på sundhedssektoren.
Fremskridt, statsministererklæring, jubilæer, events og spændende lanceringer satte deres præg på 2025 i Greater Copenhagen.
Når Greater Copenhagen nu præsenterer sin årsrapport for 2025, kan vi se tilbage på et af organisationens mest begivenhedsrige år nogensinde. Rapporten viser markante fremskridt i arbejdet for at skabe en stærkere og mere integreret dansk‑svensk region.
Greater Copenhagen glæder sig over, at arbejdet for nye faste Øresundsforbindelser nu tager et markant skridt fremad. Det sker med den redegørelse, som den svenske regerings særligt udpegede udreder, Allan Widman, præsenterede i dag. Redegørelsen fremlægger en konkret plan for, hvordan Danmark og Sverige i fællesskab kan bringe arbejdet videre mod fremtidige forbindelser over Øresund.
Hvilke danske mangelområder kan matches med den arbejdskraft og de kompetencer, der findes i Skåne? Hvordan kan flere skåninger få arbejde på den anden side af Øresund? Og hvilke strukturelle barrierer og muligheder præger vores grænseregion, når vi ønsker at integrere arbejdsmarkedet, så flere kommer i job og væksten og konkurrencedygtigheden styrkes?
Bestyrelsen
For at se hele bestyrelsen gå til bestyrelses-siden.