Gå til hovedindhold
statistik hero
Nyhed

Arbejdsløsheden falder, og fuldtidsbeskæftigelsen stiger, viser opdateret statistik fra Greater Copenhagen

tir, 04/09/2024 - 12:16

Vil du blive klogere på regionen? Så kan du følge med i Greater Copenhagens statistik inden for fokusområderne arbejdsmarked, infrastruktur og vækst. De seneste tal er nu blevet publiceret.

Greater Copenhagen følger løbende udviklingen i regionen inden for de tre fokusområder arbejdsmarked, infrastruktur og grøn omstilling ved at samle og publicere nøgletal i vores dashboard. Det opdaterede dashboard er nu klar og viser flere interessante tendenser.
Arbejdsløsheden i regionen var ved udgangen af 2023 på 4,9 pct., hvilket er et fald når man sammenligner med 3. kvartal (5,2 pct.). Arbejdsløsheden er dog fortsat højere end ved udgangen af 2022 (4,5 pct.)

Antallet af pendlere over Øresund, der arbejder i regionen, fortsætter med at stige og når 19.440 i tredje kvartal af 2023. Det er pendlere til Region Hovedstaden, der driver den positive udvikling, hvor de resterende regioner i Greater Copenhagen oplever et mindre fald i antallet.  

I Københavns Lufthavn stiger antallet af passagerer og antal flyruter fortsat i 2024, hvilket drives af internationale afgange. Antallet af godstoge på Øresundsbroen er stigende, mens antallet af lastbiler falder fra tredje til fjerde kvartal i 2023. Antallet af lastbiler på færge stiger i samme periode.

Det regionale innovationsniveau måles ved hjælp af et værktøj, der sammenligner forholdene med resten af EU, og det viser, at innovation er stigende i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Vestsverige, men faldende i Sydsverige i perioden 2021 til 2023. 

Greater Copenhagens dashboard viser også, at de grønne investeringer i er steget fra 2022 til 2023. Det gælder både det investerede beløb og antallet af investeringer.

Bliv klogere på regionen! Du kan finde alle data her.

*Afhængigt af de tilgængelige kilder og oplysninger sammenlignes forskellige perioder på de forskellige områder, nogle gange på kvartalsbasis, nogle gange mellem år osv.