Gå til hovedindhold
Nyhed

"Dette er en lille del af en stor verden, så lad os være forbilleder og fjerne alle de barrierer, vi kan"

ons, 04/09/2025 - 11:22

 

Flere politikere og erhvervsrepræsentanter talte på Greater Copenhagens Topmøde 2025. I en række videoer deler de deres vigtigste budskaber fra topmødet og deres tanker om fremtiden.

Paul Verhagen er Chief Commercial Officer hos SAS - Scandinavian Airlines. Han talte om vigtigheden af at samarbejde og nedbryde de barrierer, der hindrer integration på tværs af grænserne i Greater Copenhagen.

"Mine hovedbudskaber her i dag er to: Det ene er connectivity, fordi det handler om, hvem vi er som flyselskaber. Det andet er samarbejde. Vi kan kun opnå tilgængelighed gennem samarbejde mellem lufthavn, flyselskaber, myndigheder, erhvervsliv, fagforeninger osv."