Gå til hovedindhold
novo nordisk
Nyhed

”Greater Copenhagen opbygger konkrete initiativer, der giver regionen vægt inden for Life Science”

tir, 03/28/2023 - 11:51

Mikael Pennanen, Novo Nordisk.

Erhvervsfyrtårnet Life Science skaber samarbejder, der skal finde fremtidens health tech-løsninger.

Life Science er inde i et kæmpe udviklingsboom og er en af Danmarks store vækstmotorer, med en andel af  den danske eksport, der på få år vokset til over 20 procent og  nu udgør 175 mia. kr. om året. Life Science er en hjørnesten i erhvervslivet i Greater Copenhagen-regionen og et af Greater Copenhagens fokusområder i bestræbelserne på at skabe vækst, innovation og udvikling.

Erhvervsfyrtårn Life Science (især med fokus på health tech) er et projekt, der blev lanceret i 2022 på initiativ af Erhvervsministeriet i samarbejde med Novo Nordisk og Pension Danmark, med det formål at gøre Danmark til et internationalt foregangsland for innovative løsninger inden for sundhed og sundhedsvæsen. Greater Copenhagen er involveret ved at have Greater Copenhagens bestyrelsesmedlemmer Sophie Hæstorp Andersen, Lars Gaardhøj, Steen Christiansen og Managing Director Tue David Bak med i hovedkonsortiets bestyrelse.

-    Mange taler om Life Science som en regional styrkeposition. Det vi gør i Greater Copenhagen, er at opbygge konkrete initiativer, der giver både Danmark og Sverige vægt i sammenhængen og som skaber vækst på tværs af Øresund. Det er baggrunden for vores engagement i Erhvervsfyrårnet, siger Tue David Bak.

Et af disse initiativer var et dialogmøde for folk, der arbejder med innovation i sundhedssektoren, som Greater Copenhagen arrangerede i Malmø. Her var flere af de virksomheder, der er involveret i Erhvervsfyrtårnet, til stede for at præsentere deres arbejde og bygge nye forretningsforbindelser.

Mikael Pennanen og Bo Wesley fra Novo Nordisk præsenterede Cities Changing Diabetes-projektet, som involverer over 45 byer rundt om i verden. 

Deltagerne fik også viden om digitale teknologier, som ikke kun er fremtidens løsninger, men som allerede hjælper folk i dag.

Ditte Hjorth Laursen, Liva Healthcare, præsenterede Livas platform for sundhedscoaches og patienter.

Khora Virtual Reality arbejder med VR- og AR-løsninger i sundhedssektoren, og projektleder Maria Høeberg Madsen kunne fortælle om teknologi, der hjælper alt fra mennesker med cerebral parese til børn med angst for nåle.

-    Arrangementet i Malmø er et meget vellykket eksempel på, hvordan vi kombinerer Erhvervsfyrtårnets platform med vores netværk og medlemmer til at udbrede dette fantastiske projekt, som Erhvervsfyrtårnet er, til hele Greater Copenhagen-området, siger Tue David Bak.

Men Erhvervsfyrtårnet omfatter også andre virksomheder, der tackler moderne sundhedsproblemer på forskellige måder. 

E-hood er et projekt udviklet af Sincera. E-hood hjælper kommunerne med at forebygge uligheder på sundhedsområdet ved at hjælpe unge mennesker med at leve sundere. Med udgangspunkt i e-sport lærer de unge at håndtere hverdagens udfordringer gennem kommunikation, teamwork og fysisk træning.

Emento har udviklet en app, der bruges i et projekt i Region Hovedstaden til at forebygge usund vægtøgning under graviditet. I projektet tilbydes gravide kvinder med et BMI på 27 eller derover et digitalt program med målrettet tekst- og videoinformation og virtuel træning to gange om ugen.
 

Maria Høeberg Madsen, Khora Virtual Reality.

Ditte Hjorth Laursen, Liva Healthcare.

Tenna Korsbæk Andreasen, projektledare, Greater Copenhagen.

Tue David Bak, Managing Director, Greater Copenhagen.