VI SÆTTER VÆKST OG UDVIKLING PÅ DAGSORDENEN, NÅR HOUSE OF GREATER COPENHAGEN RYKKER TIL FOLKEMØDET
Mens de sidste brikker falder på plads, kan vi allerede nu give et smugkig på programmet i House of Greater Copenhagens telt på Ydermolen – placering G9. Vi kan afsløre, at der bliver tryk på debatterne og gang i arrangementerne.
Mød bl.a. Sophie Hæstorp Andersen, Thomas Woldbye og et hold af MF’ere, der skal tale om fremtidens lufthavn og luftfart. Mød de to politiske koryfæer Mogens Lykketoft og Bertel Haarder i en samtale om vigtigheden og betydningen af gode internationale forbindelser. Hør Sophie Hæstorp Andersen, Le Gammeltoft (Heartbeats), Kasper Krogh (Berlingske) og Sigge Winther, (DJØF) diskutere fremtidens København, og hør dem svare på om København kommer til at hedde Greater Copenhagen i fremtiden?
Find alle arrangementerne i Folkemødets program, som lanceres i starten af maj på Folkemødets hjemmeside.
Mød House of Greater Copenhagens stærke hold af eksperter herunder. De vil være at finde dels i vores eget telt men også på Folkemødets øvrige arrangementer og debatter - måske også i jeres?