DANSK-SVENSK KRITIK AFVÆRGER ID-KONTROL – FOR NU
”Vi har brug for mindre grænsekontrol mellem Danmark og Sverige – ikke mere. Vi er godt i gang med at genskabe det fælles arbejdsmarked i Greater Copenhagen efter corona. Grænsekontrol på perronen i Kastrup vil sætte dette arbejde fuldstændigt i stå”,
sagde Sophie Hæstorp Andersen (S), forkvinde for Greater Copenhagen og overborgmester i Københavns Kommune, i en fælles pressemeddelelse med Dansk Industri og Sydsvenska Handelskammaren.
Også Lars Gaardhøj (S), bestyrelsesmedlem i Greater Copenhagen og regionsrådsformand for Region Hovedstaden udtalte sig sammen med Karsten Lauritzen, chef for DI Transport og Stephan Müchler, VD Sydsvenska Handelskammaren og var på den måde stærkt medvirkende til, at indførslen af ID-kontrol foreløbigt er sat på pause i den svenske Riksdag. Læs pressemeddelelsen her.
Presseindsatsen resulterede i foreløbigt 65 presseomtaler i både nationale og regionale svenske og danske medier. Læs bl.a. artikel i Berlingske, Svenska Dagbladet og hør interview med både Tue David Bak og med Mikaela Waltersson i Sveriges Radio.

>> LÆS HELE VORES HØRINGSSVAR HER.
OPFORDRING: GØR PAUSEN PERMANENT, TOMAS ENEROTH!
Tilbage står nu at sikre, at der ikke genindføres ID-kontrol senere hen, hvilket vi i Greater Copenhagen arbejder for – bl.a. ved at tage det op på vores kommende Task Force møde med Anna Hallberg, udenrigshandelsminister og minister med ansvar for nordisk samarbejde, og Flemming Møller Mortensen, Minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde. Så når Sveriges infrastrukturminister siger ”Id-kontrollerna får vänta”, siger Greater Copenhagen ”gør pausen permanent”.
