Gå til hovedindhold
Nyhed

Greater Copenhagen satte et stærk politisk aftryk i 2021

tir, 12/21/2021 - 15:20
Året 2021 lakker mod enden, og derfor er det tid til at stoppe op, reflektere og kigge tilbage på året, der gik. Derfor giver vi mikrofonen til Managing Director, Tue David Bak, der vil kigge tilbage på året og se frem imod endnu et nyt år med endnu mere samarbejde mellem danske og svenske aktører i Greater Copenhagen.

”Jeg vil gerne starte med at sige tak. Tak til alle jer, der har været med til at give Greater Copenhagen mere luft under vingerne. For det er præcis, hvad jeg har oplevet i 2021. En Greater Copenhagen metropolregion, der for alvor er ved at få luft under vingerne.

Det skyldes en stærk politisk indsats, som Region Skåne med deres formandskab har drevet kontinuerligt gennem hele året.

Det skyldes et engageret formandskab og bestyrelse, der sætter retning og skaber vejen for vores ambitioner om at skabe et globalt center for vækst, bæredygtige løsninger og innovation i hele Greater Copenhagen. Tak for det.

Det skyldes også, at vi i Greater Copenhagen har så mange engagerede medlemmer og partnere, der driver indsatser og initiativer, der skal få os alle til at stå stærkere sammen. Tak til jer også for jeres store engagement.

Og endelig skal der lyde en stor tak til mine dygtige kollegaer i Greater Copenhagens sekretariat, der dagligt sørger for at skubbe på udviklingen, sikre synligheden og dele viden på tværs af vores store samarbejdsorganisation. Tak til jer også!

Nu skal jeg fortælle jer, hvorfor jeg mener, at en tak er på sin helt rette plads. I 2021 er jeg især stolt over, at vi i fællesskab i Greater Copenhagen har sørget for:

Og dette stærke arbejde er ikke foregået bag lukkede døre. Vi har i snit over hele året haft mere end tre presseomtaler hver dag. Samtidig glæder jeg mig over, at over 1000 mennesker har valgt aktivt at følge med i vores daglige arbejde ved at følge os på LinkedIn.

Jeg vil slutte af med at glæde mig over, at det også på nationalt politisk niveau ser ud til at, vores metropolregion vinder indpas. I oktober afsatte den danske regering og arbejdsmarkedets parter fx fire millioner kroner af til at styrke arbejdet med at rekruttere på tværs af Øresund, og i Magdalena Anderssons nye regeringsgrundlag i Sverige er det et erklæret mål, at ”Samarbetet ska stärkas i vår omedelbara närhet – i Norden”. Det ser jeg som tydelige tegn på, at den svenske regering også tror på potentialet i vores fælles dansk-svenske metropolregion.

Derfor glæder jeg mig over et stærkt år 2021.

Med dette afsæt vil 2022 uden tvivl bringe endnu mere nationalpolitisk interesse og fokus til Greater Copenhagen. Koblet med vores egne vækstindsatser indenfor trafik, arbejdsmarked, Life Science og grøn omstilling vil fortsætte med at skabe en metropol med stigende international konkurrenceevne. 

Greater_Copenhagen _DSC0920