Gå til hovedindhold
Image
Nyhed

Project Manager til Greater Copenhagen

tor, 11/26/2020 - 11:25
Er du god til at samle mange organisationer og få dem til at stå sammen om en politisk sag? Får du energi af at igangsætte og drive projekter? Synes du, det lyder interessant og fagligt udviklende at arbejde i krydsfeltet mellem politik og økonomisk udvikling med partnere i Sverige og Danmark? Er du motiveret af at arbejde med dygtige kolleger i et internationalt miljø? Hvis du kan svare ja til dette, skal du søge vores ledige stilling som konsulent i Greater Copenhagen. (Deadline for ansøgning er d. 11. december.)

Ambitionen med Greater Copenhagen

Greater Copenhagen skal være Nordeuropas vækstmetropol og en af de førende globale hubs for innovation. Ved at samle kræfterne i den fælles organisation Greater Copenhagen vil 85 kommuner og 4 regioner fra Sydsverige og Østdanmark i fællesskab sikre, at regionen bliver endnu stærkere økonomisk integreret, at rammer for innovation og udvikling af virksomheder er blandt de bedste i verden og at infrastrukturen er grøn og effektiv.

Om stillingen

For at Greater Copenhagen i fremtiden kan måle sig med globale vækstmetropoler som Boston, Tel Aviv, Shanghai og Berlin, fordrer det, at rammer for vækst og udvikling i vores region er endnu stærkere end i dag. Infrastrukturen skal forbedres med en ny fast Øresundsforbindelse, der skal etableres flere testbeds for grønne tech-løsninger, vi skal have det dansk-svenske arbejdsmarked bedre integreret, og vi skal bringe meget mere sundhedsinnovation fra vores hospitaler ud på verdensmarkedet.      

For at nå vores mål om Greater Copenhagen som en førende global vækstmetropol skal vi fra Greater Copenhagens sekretariat fremover være med til at igangsætte nye projekter på tværs af vores 89 medlemsorganisationer. Vi skal arbejde tættere sammen med partnere på nationalt niveau i Stockholm og København med at opbygge rammerne for vækst. Og vi skal samle universiteter, forskerparker og virksomheder i nye alliancer og partnerskaber omkring grøn vækst, digitalisering og sundhedsinnovation. Din rolle som konsulent i Greater Copenhagen sekretariat bliver at opbygge disse partnerskaber, understøtte vores markante politiske interesse­varetagelse indenfor især arbejdsmarkedsområdet, hjælpe eksisterende projekter på vej, dele viden på tværs af medlems­organisationer og få nye partnere med i vores arbejde.        

Dine opgaver

Vi forventer, at du:

Din nye hverdag

Du bliver en del af et dansk-svensk team på syv personer i vores sekretariat, der har til huse i indre by i København (Nørregade 7b). Her deler vi kontorfællesskab med en række andre organi­sationer bl.a. Øresunddirekt, Interreg ØKS (EU-program), Copenhagen Capacity og Wonder­ful Copenhagen. Du bliver derfor en del af en spændende mangfoldig international arbejds­plads med enga­gerede kollegaer og samarbejdspartnere, politisk momentum og store ambitioner.

Der vil være en del rejseaktivitet (ca. 20% af din arbejdstid) i Greater Copenhagen-geografien, samt enkelte rejser til fx Stockholm og Norden.      

Søg stillingen

Stillingen er på fuld tid. Løn på konsulent niveau alt efter kvalifikationer. Forventet startdato er 1. januar 2021.

Deadline for ansøgning er d. 11. december. 

För att arbetsplatsen bättre skall spegla Greater Copenhagens geografi ser vi gärna sökanden med erfarenhet från Sverige och svensk förvaltning.

Har du spørgsmål til stillingen eller Greater Copenhagen mere overordnet, er du velkommen til at kontakte Managing Director Tue David Bak på tlf.: +45 2330 2535 eller tdb@greatercph.com 

Du kan læse mere om Greater Copenhagen på www.greatercph.dk eller www.greatercph.se