Sammen skaber vi vækst og udvikling
Greater Copenhagen er et dansk-svensk politisk samarbejde. Vi er 85 kommuner og fire regioner, der vil bygge en af verdens mest konkurrencedygtige storbyregioner.
Vi vil, at virksomheder har de bedste forhold for at investere, innovere og tiltrække arbejdskraft.
Vi vil, at borgere skal have adgang til gode job og at de kan bevæge sig frit på tværs af grænserne.
Vi vil, at universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder fra Korsør til Kristianstad har de bedste forhold for at samarbejde og sammen udvikle grønne løsninger, regionens byer og den fælles infrastruktur. Greater Copenhagen skal være et globalt center for bæredygtig vækst og grøn transport.
89 borgmestre og regionsrådsformænd fra Sverige og Danmark sætter retningen for Greater Copenhagen. Vi er drevet af ønsket om forandringer for vores storbyregion gennem tæt og forpligtende samarbejdet med regeringerne i Sverige og Danmark og med EU.
Nyheder
I år fylder Greater Copenhagen 10 år, og det satte sit præg på vores Topmøde 2026, som blev afholdt i Malmö i maj. Over 150 beslutningstagere, ledere og eksperter fra erhvervsliv, den offentlige sektor og civilsamfundet i Sverige og Danmark samledes for at gøre status over et årti med grænseoverskridende samarbejde. I en sommerserie på LinkedIn offentliggør vi videoer med stemmer fra Topmødet.
Inden det for alvor er tid til at lukke kontordørene, finde shorts og solhatte frem og gå på ferie, ser vi tilbage på sommerens to demokratifestivaler, Folkemødet og Almedalsveckan. Det blev nogle intense og meget vellykkede dage på Bornholm og Gotland. Med en blanding af engagerende paneldeltagelse og spændende møder var vi med til for alvor at sætte samarbejdet på tværs af Øresund på dagsordenen i Danmark og Sverige.
For et år siden, den 1. juli 2025, underskrev Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Sveriges statsminister Ulf Kristersson Regeringskansliet en fælles dansk-svensk erklæring i anledning af Øresundsbrons 25-års jubilæum. Regeringerne konstaterede blandt andet, at styrket mobilitet over Øresund er afgørende for fortsat vækst i regionen, og enedes derfor om en række konkrete tiltag. Spørgsmålet er, hvordan er det så gået?
Danmark og Sveriges regering skal:
Flyselskabet SAS investerer milliarder frem mod 2030, og effekterne – herunder nye arbejdspladser – vil kunne mærkes i hele Greater Copenhagen.
- Det er præcis den udvikling, vi i Greater Copenhagen arbejder for, siger Carl Johan Sonesson, formand for Greater Copenhagen.
Flyselskabet SAS, som er baseret i Københavns Lufthavn, præsenterede i dag den største enkeltstående investering i sin 80-årige historie - en beslutning med stor betydning for hele Greater Copenhagen.
Bestyrelsen
For at se hele bestyrelsen gå til bestyrelses-siden.