Besøgende og talere fra hele verden til Greater Copenhagen til OECD Local Development Forum
Nedtællingen er nu begyndt til konferencen »Building Bridges - Shaping Tomorrow«, som arrangeres af OECD - OCDE og Greater Copenhagen. Interessen har været meget stor, og konferencen har længe været fuldt booket.
OECD Local Development Forum er en samling af mennesker, regeringer og organisationer fra hele verden, der er forenet af deres fælles engagement i regional udvikling og i at gøre deres samfund mere modstandsdygtige, inkluderende og bæredygtige. Hvert år arrangeres en stor konference, og i år afholdes den for første gang i to lande samtidig, Sverige og Danmark, i Malmø og København.
Talerne kommer fra hele verden og har én ting til fælles: De er alle eksperter i regional udvikling og grøn omstilling. Nogle af talerne er Andrew Wear, Director, City of Melbourne; Matt Morrison, Executive Director, Pacific NorthWest Economic Region; Makoto Fujimoto, Vice Research Director, The Japan Institute for Labour Policy and Training; Yoshiki Takeuchi, Deputy Secretary-General, OECD; Mary Ellen Wiederwohl, President & CEO, Accelerator for America og Elianne Demollin-Schneiders, Regional Minister, Province of Limburg. Og mange flere!
Talere fra bestyrelsen i Greater Copenhagen er Lars Gaardhøj, formand for Greater Copenhagen og formand for Region Hovedstaden, Christian Orsing, borgmester, Helsingborg og Katrin Stjernfeldt-Jammeh, borgmester, Malmö.
Konferencen vil fokusere på grænseoverskridende, integrerede arbejdsmarkeder og de store fordele, de kan give, når det gælder udfordringerne på arbejdsmarkeder i hastig udvikling. Men også grøn omstilling og grøn innovation.
Forummet er en del af OECD Local Employment and Economic Programme (LEED) inden for OECD Centre for Entrepreneurship, SMEs, Regions & Cities.
Glæder sig til at byde deltagerne velkommen
En af dem, der ser frem til, at konferencen afholdes i Greater Copenhagen, er Jan Hendeliowitz, bestyrelsesmedlem i Greater Copenhagen, regionsrådsmedlem i Region Sjælland og tidligere formand for OECD's LEED-komité. På OECD's blog Cogito skriver han, at han glæder sig til at byde deltagerne velkommen til Greater Copenhagen, som "er et sted, hvor regioner og kommuner gennem den fælles samarbejdsorganisation Greater Copenhagen sammen med virksomheder og organisationer opbygger en fælles, integreret grænsemetropolregion på tværs af den dansk-svenske grænse."
Årets konference arrangeres i samarbejde med Region Halland, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Malmø Stad, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, Dansk Industri og Øresundsbron.
Læs mere på konferencens hjemmeside