Gå til hovedindhold
publik
Nyhed

Vi er klar til Greater Copenhagen Topmøde 2023!

ons, 04/26/2023 - 11:22

På fredag er det tid til årets begivenhed i Greater Copenhagen: Vi åbner dørene for Topmøde 2023!
Hvert år samler vi Greater Copenhagen-medlemmer, danske og svenske erhvervsledere, interesseorganisationer samt regionale og kommunale politikere til et topmøde. Vi bruger en hel dag på at sætte fokus på regionen.

Vi lytter til inspirerende talere og deltager i tankevækkende debatter om Greater Copenhagens arbejde med arbejdsmarkedet, grøn omstilling og infrastruktur og udvider vores politiske og faglige netværk.

Årets topmøde finder sted i Malmø og er en populær begivenhed. Da først tilmeldingerne åbnede, blev der hurtigt fuldt hus. 

En af dem, der ser frem til årets højdepunkt, er Tue David Bak, Managing Director i Greater Copenhagen:

- Topmødet er Greater Copenhagens politiske mødested. Det er her, vi mødes og diskuterer og sætter retningen for fremtiden. Der vil komme ledende nationale politikere, folk fra erhvervslivet, interesseorganisationer, de førende kommuner og regioner i Greater Copenhagen og fra Københavns Lufthavn. Jeg glæder mig meget til mødet!

Lene Johansen, forfatter, journalist, moderator og mangeårig tv-vært på Danmarks Radio, er moderator og vært for programmet. 

Følg mødet på de sociale medier via #greatercphtoppmote2023 eller #greatercphtoppmode2023.

Se det fulde program her

Hør Tue David Bak fortælle om Greater Copenhagen Topmøde 2023.