Et integreret arbejdsmarked og et samarbejde på tværs af Øresund, som skulle vise Europa og resten af verden, hvordan man kan skabe én region på tværs af en landegrænse. Det var Ilmar Reepalus' vision for det politiske samarbejde i regionen omkring Øresundsbroen.
Man kan ikke interessere sig for dansk-svensk politisk samarbejde gennem 25 år i en bro-region uden at nævne Ilmar Reepalu og Jens Kramer Mikkelsen. IImar Reepalu var formand for kommunalbestyrelsen i Malmø fra 1994 til 2013 i en periode, hvor Malmö högskola (nu universitet), Västra hamnen, og Citytunneln kom til, og frem for alt Øresundsbroen. På den anden side af Øresund sad hans socialdemokratiske kollega Jens Kramer Mikkelsen, overborgmester i København fra 1989 til 2004. Deres indbyrdes kemi, godt samarbejde og store visioner spillede en afgørende rolle for udviklingen, mener de begge.
Ilmar Reepalu starter sin fortælling i 1980'ernes og 1990'ernes Malmø, en by med store problemer. Industrinedlukninger og krise i bygge- og ejendomssektoren førte til massearbejdsløshed, 22% i 1986. Virksomhederne flyttede, og det gjorde folk også. I København var situationen ikke meget bedre med industrinedlukninger og en arbejdsløshed på 16 pct.
- Samarbejdet mellem Danmark og Sverige var ineffektivt. Danskerne var irriterede over Barsebäck og fulde svenskere, der tumlede rundt på Strøget. For svenskerne var Danmark et turistmål, vi tog til Tivoli og tog på smutture med færgerne. Der var ikke tale om nogen reel integration. Så spørgsmålet for os var, hvordan vi kunne vende det, siger Ilmar Reepalu.
Der var et samarbejde mellem Malmø og København, Øresundsrådet. I 1993 blev det omdannet til Øresundskomiteen, som ud over Malmø og København omfattede Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Skåne og flere kommuner. Da broen åbnede i 2000, blev samarbejdet intensiveret.
- Målet var først og fremmest at integrere arbejdsmarkedet. Job, job, job, skabe arbejdspladser, det har hele tiden været drivkraften.
Samarbejdet udvides
Projektet om at bygge én fælles region på tværs af en landegrænse vakte opmærksomhed og fik støtte blandt andet i form af Interreg-finansiering.
- Broen skulle binde regionen sammen, som skulle blive Europas første transnationale region. Der skete meget i omverdenen, Berlinmuren faldt, Sverige blev medlem af EU, og over hele Europa fandtes drømmen om at rive grænser ned, og at mennesker kunne arbejde og bevæge sig frit inden for hele det europæiske fællesskab. Der var vi på forkant, et fantastisk eksempel på, at det lykkedes. Folk kom hertil fra hele Europa for at se, hvad vi gjorde, og hvordan vi gjorde det.
Arbejdsmarkedsintegrationen var det vigtigste, men Ilmar Reepalu understreger, at integrationen medførte andre samarbejder på tværs af grænsen, f.eks. inden for erhvervslivet samt mellem myndigheder, arbejdsformidlinger og organisationer. Den akademiske verden skabte Øresundsuniversitetet, medierne skabte samarbejder mellem hhv. Sydsvenskan og Berlingske samt Sveriges Television og Lorry. Man skulle drømme stort, siger IImar Reepalu:
- Jo dårligere det går, desto mere frihed har man til at se og skabe fremtiden. Et vindue var åbent, og vi tog chancen.
I 2003 kom den første Øresundsaftale, som skulle gøre livet lettere for pendlere. I 2010 åbnede Citytunneln, som forkortede vejen til København for Malmø-borgerne. Ilmar Reepalu og Jens Kramer Mikkelsen var på skift formand for Øresundskomiteen hvert andet år. Men Ilmar Reepalu ser ikke helt positivt på udviklingen inden for det politiske samarbejde.
- Det fungerede bedre, da det udelukkende var et samarbejde mellem Malmø og København. Når man tager det op på regionalt niveau, kommer man længere væk fra dem, det handler om. Nu er det regionerne, der forhandler med en statslig modpart. Da det kun handlede om byerne, var det nemmere at få f.eks. infrastrukturinvesteringer igennem.
"Pinligt med ID-kontroller"
I 2015 skete der det, som Ilmar Reepalu kalder et kollaps for samarbejdet, nemlig under den såkaldte migrationskrise.
- Danmark og Sverige havde ingen forståelse for hinandens flygtningepolitik. Da flygtningene kom via Tyskland, lukkede Danmark ikke grænsen til Tyskland, som man måske havde forventet. De blev i stedet transporteret i busser mod Sverige, som til sidst lukkede grænsen og indførte ID-kontroller med transportøransvar. Det blev jo et helvede. Nogle år senere kom pandemien, som også betød, at grænsen blev lukket. Jeg mener, at hvis samarbejdet havde været på kommunalt niveau, ville det have været nemmere at løse, i stedet for at regionerne skulle tage den dialog med de to regeringer.
Når Ilmar Reepalu ser fremad, så udelukker han ikke, at der kommer nye faste
Øresundsforbindelser, men hans fokus ligger frem for alt, nu som dengang, på arbejdsmarkedet.
- To ting er vigtige: den første ting er at få fjernet grænsekontrollerne. Det er pinligt, at vi skal vise ID, når vi krydser grænsen. Dette er ikke en ydre grænse i Europa, så der er ingen grund til at have de kontroller. Den anden ting er at fortsætte med at gøre det nemmere for de unge. Demografien er den samme som tidligere, og nu er der mangel på arbejdskraft i Danmark og arbejdsløshed i Skåne. At få folk i arbejde, det er det vigtigste, nu som dengang.
-----
Fodnote: I 2016 blev Øresundskomiteen til det, der i dag er Greater Copenhagen, som består af fire regioner og 85 kommuner.
>> Se jubilæumssitet "25 år som broregion" her.
Jens Kramer Mikkelsen og Ilmar Reepalu.
