Gå til hovedindhold
Nyhed

Task Force og jobmesser skal skabe et integreret arbejdsmarked

tir, 12/21/2021 - 15:22
Et fællestræk ved verdens førende innovations- og vækstmetropoler er, at de har et meget dynamisk arbejdsmarked. Mange nye job skabes. Og folk flytter let - og ofte - mellem job. Det gælder i Stockholm som i Silicon Valley. Et særtræk ved Greater Copenhagen er, at arbejdsmarkedet er delt på to lande. Et arbejdsmarked delt over to lande – og med kun én fast forbindelse mellem dem – har vist sig at besværliggøre den dynamik, der er nødvendig for at skabe arbejdspladser og vækst. Her har vi en udfordring som Stockholm og Silicon Valley er foruden. Og det er netop denne udfordring, som vi skal løse i Greater Copenhagen Task Force og gennem flere dansk-svenske jobmesser i 2022.

I Greater Copenhagen vil vi booste dynamikken på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi gennem vores Greater Copenhagen Task Force skubbe den politisk dagsorden, så vi kan få det facto integrerede arbejdsmarked. Vi vil også matche arbejdskraft med jobhungrende virksomheder. Derfor har vi billedlig talt smøget ærmerne op og taget affære i at matche arbejdskraft med virksomheder. I først hug lykkedes en jobmesse i Malmø i oktober at få sikret nye job til næsten et halvt hundrede motiverede skåninge, der nu skal bidrage til Greater Copenhagens BNP i virksomheder som Thortrans, PostNord og WHSmith. Læs mere om Greater Copenhagens jobmesse og resultater her:

DSC_0488_resized