Gå til hovedindhold
Nyhed

Greater Copenhagen deltager i Folkemødet 2021

ons, 06/09/2021 - 09:49
Greater Copenhagen deltager i sommerens store debatfest med dagsordensættende politiske samtaler indenfor fx klima, infrastruktur og arbejdsmarked. Debatterne streames online, og du tilmelder dig på Altingets hjemmeside.

17. juni kl. 9 - 10:

Lukkede grænser som ”the new normal”
- er et integreret dansk-svensk arbejdsmarked en forældet illusion?

Vi tager en status på det dansk-svenske arbejdsmarked efter et år med lukkede grænser og en øget digitalisering.

Den frie bevægelighed har alle dage været en afgørende forudsætning for udvikling og for vækst. Den har bragt velstand, nye idéer og inspiration med sig. Men den frie bevægelighed er truet. Det er den ikke kun i fjerne verdensdele men også lige her i Danmark og i Sverige, hvor den typiske løsning på en vilkårlig krise er at lukke sig om sig selv, kere sig om sine egne og lukke grænsen. Men har vi brug for den frie bevægelighed i fremtiden? Og er lukkede grænser og grænsekontrol ikke en nødvendig sikkerhed i moderne samfund?

For Corona har lært os, at vi sagtens kan arbejde digitalt, så kan vi ikke lige så godt fortsætte med lukkede grænser og indstille os på, at vores grænseoverskridende arbejdsmarked bliver et digitalt arbejdsmarked? Er et dansk-svensk arbejdsmarked ikke bare lig med bøvlede, unødvendige og administrativt tunge processer? Og er øgede grænsekontroller ikke en ekstra og nødvendig sikkerhed?

Vi tager debatten med deltagelse af både svenske og danske tilhængere og kritikere af et åbent arbejdsmarked og spørger, om vi skal vænne os til at lukkede grænser? Og om vi fortsat kan have tillid til, at indretningen af vores fælles arbejdsmarked i Norden ikke bliver forstyrret af udefrakommende kriser og lukkede grænser?

Moderator: Tue David Bak, Managing Director, Greater Copenhagen

Tilmeld dig her

LukkedePanel_nyrød

 


17. juni kl. 16 - 17

Er tiden løbet fra store infrastrukturprojekter?

Er der behov for flere store infrastrukturprojekter, eller er klimahensyn og digital udvikling kommet disse anlægsprojekter i forkøbet?

De sidste 40 år har budt på mange større infrastrukturprojekter i Greater Copenhagen. Storebæltsbroen, Øresundsbroen og nu Femern-forbindelsen. Den bagved liggende tanke synes at have været at forbinde de nordiske lande med resten af Europa. Den mission er tæt på at være opnået, men har vi reelt behov for flere store infrastrukturprojekter, eller er klimahensyn og digital udvikling kommet de store anlægsprojekter i forkøbet?

Vil vi fortsat se samme mængde af eksotiske varer blive sendt til Europa? Og har den digitale udvikling gjort behovet for at flytte mennesker fra en af verden til en anden del verden mindre? Og kan droner, selvkørende fartøjer og andre digitale teknologier erstatte behovet for nye broer, veje og tunneller?

Eller er nye infrastrukturprojekter af afgørende betydning for tilknytningen til det kontinentale Europa, så vi sikrer, at Greater Copenhagen og resten af Norden ikke ender som et udkantsområde og bliver koblet af udviklingen?

Moderator: Tue David Bak, Managing Director, Greater Copenhagen

Tilmeld dig her

InfraPanel_ny


18. juni kl. 13 - 14

Act local, think global
- borgere, lokale virksomheder og kommuner i lokale fællesskaber om den grønne omstilling

Danskere og svenskere skal engageres i den grønne omstilling med nye og smarte energiløsninger, når det kommer til fremtidens byer, boliger og beboelse.

Klimakrisen er global, men løsningerne skal meget vel findes lokalt - eller i nye typer af samarbejder mellem kommuner, virksomheder og borgere. Hvordan får vi engageret både almindelige mennesker og virksomheder i den grønne omstilling, så disse løsninger bliver fundet? Og hvordan kan vi udnytte kommuner og regioners store muskler til at hjælpe den grønne omstilling og skabe reel vækst?

Greater Copenhagen Green er den politiske retning for arbejdet med grøn vækst mellem Danmark og Sverige. Her udstikkes den fælles politiske retning og gør det muligt for Greater Copenhagens 85 kommuner og 4 regioner i Sydsverige og Østdanmark at varetage fælles interesser, bidrage lokalt til den grønne omstilling og udnytte de kommende års grønne milliardinvesteringer til at øge vækst og jobskabelse.

På baggrund af Greater Copenhagens nylanceret initiativ, ”Innovations-Hub for Intelligente og Fleksible Energiløsninger i Greater Copenhagen”, vil dette arrangement spørge to borgmestre, en professor fra DTU og eksperter i fremtidens teknologi og byggeri om, hvordan kommuner, regioner, borgere og virksomheder sammen kan skabe de bedste forudsætninger for grøn omstilling i Greater Copenhagen-regionen?

Moderator: Tanja Nyrup, chefredaktør, Ugebladet Mandag Morgen

Tilmeld dig her

KlimaPanel_ny-1

 

GreaterCoPENHAGEN_Logo_Orange_RGB

 

Logo Folkemødet_2021_cmyk_POS_S

 

 

fm_logo