Gå til hovedindhold
Nyhed

Region Skåne bliver formand for Greater Copenhagen i 2021

tor, 12/10/2020 - 11:23
I dag blev det klart, at Region Skåne tiltræder som ny formand for Greater Copenhagenn efter Region Sjælland. Carl Johan Sonesson (M), formand for regionsbestyrelsen i Region Skåne, leder bestyrelsens arbejde i 2021.

I samarbejdet i Greater Copenhagen er der indtil videre indgået vigtige aftaler om spørgsmål om den fælles infrastruktur, om arbejdsmarkedet og den grønne dagsorden. Under Region Skånes formandskab vil der være fokus på at arbejde videre med disse problemstillinger og skabe konkrete resultater, der påvirker udviklingen i positiv retning.

”Regionerne og kommunerne i Greater Copenhagen har allerede et stærkt samarbejde, men for at tage det næste skridt skal det nationale niveau i både Sverige og Danmark også involveres mere. Under mit formandskab vil vi derfor arbejde for at øge den nationale bevidsthed og sammen skabe bedre vilkår for vores fælles grænseregion. Det gælder især spørgsmålet om at undgå fremtidige grænselukninger, der har direkte betydning for integrationen på arbejdsmarkedet, men det gælder også behovet for forbedret infrastruktur,” siger Carl Johan Sonesson (M), regionsbestyrelsesformand i Region Skåne.

At Region Skåne overtager formandsposten fra Region Sjælland, som har ledet årets arbejde gennem regionsrådsformand Heino Knudsen (S), betyder også, at udviklingsdirektør Ulrika Geeraedts skal lede arbejdet på embedsmandsplan over Øresund.

”Det bliver spændende at stå i spidsen for arbejdet med at afklare mulighederne for øget integration og vækst, så begge vores regeringer realiserer og udnytter det potentiale, der er i vores fælles region,” siger Ulrika Geeraedts.

 

For yderligere information og kommentarer:

Carl Johan Sonesson (M), regionsrådsmedlem og formand for regionsbestyrelsen: carljohan.sonesson@skane.se, +46 (0) 705-08 32 33

Ulrika Geeraedts, udviklingsdirektør: ulrika.geeraedts@skane.se, +46 (0) 44-309 32 06