Gå til hovedindhold

"Vi ville være som Pippi Langstrømpe"

Sophie Hæstorp Andersen i et panel på Greater Copenhagens Topmøde 2023.


 

At samarbejdet har udviklet sig til det nuværende Greater Copenhagen, skabte en bedre balance og et politisk samarbejde, som kan drive de vigtige spørgsmål fremad, både regionalt og nationalt. Det siger Sophie Hæstorp Andersen (S), Danmarks social- og boligminister og tidligere forkvinde for Greater Copenhagen.

Sophie Hæstorp Andersen (S) har siden efteråret 2024 været Danmarks social- og boligminister, men hendes stærke engagement i det politiske samarbejde i Greater Copenhagen er ikke til at tage fejl af. Det har hun været engageret i længe, og hun har stået i frontlinjen under de store begivenheder og forandringer igennem årene. 

Åbningen af Øresundsbroen i 2000 blev en katalysator for et mere intenst politisk samarbejde over Øresund. Sophie Hæstorp Andersen var regionsrådsformand i Region Hovedstaden i perioden 2014-2021 og overborgmester i København fra 2022 til 2024. Hun var forkvinde for Øresundskomiteen, da den i 2016 blev omdannet til Greater Copenhagen, hvor hun siden var forkvinde i 2022. 

-    Visionen for denne dansk-svenske region er den samme nu som dengang. Det handler om at bygge videre på vores styrker og reducere vores svagheder. Vi skal skabe en fælles region, fordi vi har så meget at give hinanden, og fordi vi bliver stærkere sammen i relationerne til resten af verden.

Ubalance og Pippi Langstrømpe
Den daværende Øresundskomiteen, hvor Sophie Hæstorp Andersen blev forkvinde, bestod af førende lokale og regionale politikere fra Skåne og Østdanmark. Medlemmerne omfattede blandt andet Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Skåne, Malmø by, Københavns Kommune og flere andre kommuner og regioner i området. At der var flere regionale partnere på den danske side skabte en ubalance i styrken, mener hun. 

-    Vi forstod, at det var vigtigt at opbygge et ligeværdigt samarbejde og undgå en storebror/lillebror-situation. Vi sagde, at vi skulle være ligesom Pippi Langstrømpe, at den, der er meget stærk, også skal være meget rar.

I 2015 blev det besluttet at nedlægge Øresundskomiteen og fra 2016 etablere det, der i dag går under betegnelsen Greater Copenhagen. Heri indgår de fire regioner Region Skåne, Region Halland, Region Sjælland og Region Hovedstaden samt alle kommuner i regionen. I en kommentar fra 2015 gjorde Sophie Hæstorp Andersen det klart, hvad målet var:

-    Vi befinder os i en hård international konkurrence. Hamborg, Berlin og Amsterdam er i et højere vækst-gear end os, og vi er nødt til at fokusere vores indsats og styrke vores samarbejde om at skabe mere vækst og flere arbejdspladser i Greater Copenhagen. Det skal vi gøre ved at tiltrække flere udenlandske virksomheder, investorer og talenter til vores metropol.

Nu blev der skabt en bedre balance i samarbejdet, siger hun.

-    I Greater Copenhagen bidrager begge sider med lige mange penge og er lige repræsenteret. Der er idag to regioner på hver side, som finansierer, og alle kommunerne er medlemmer.

At samarbejdet gik fra at være et samarbejde mellem kommuner til et samarbejde mellem regioner, var også en vigtig forandring i forhold til egne nationale politikere, mener hun.

-    Vi var for små før. Hvis vi skal kunne drive spørgsmål om infrastrukturinvesteringer, styrke lufthavnen, udnytte potentialet i Femern Bælt-forbindelsen, fremhæve behovet for nye forbindelser og andet, så skal vi være relevante for de nationale regeringer. Det lykkes vi bedre med i Greater Copenhagen end i tidligere samarbejder. 

I samarbejdet Greater Copenhagen lykkedes at skabe et stærkere fokus på de vigtigste spørgsmål, konstaterer Sophie Hæstorp Andersen.

-    Nu kan vi nå ud over vores egne grænser og bygge noget, som resten af verden kan se på. 

Pandemien og flygtningekrisen
Flygtningekrisen i 2015 og ID-kontrollerne med transportøransvar, senere grænserestriktionerne under pandemien – ville hun beskrive det som faser, hvor det politiske samarbejde ikke fungerede? Sophie Hæstorp Andersen mener, at man også kan se positivt på de perioder, selvom det kom som et chok, at pasfriheden pludselig blev sat under massivt pres.

-    Det var en gevinst, at vi har et så tæt samarbejde, for det har aldrig været vigtigere, end det var på det tidspunkt. Vi kunne gøre de nationale myndigheder opmærksomme på, at de skal tænke ud over deres egne landegrænser, og vi kunne sikre, at problemerne blev løst på få dage. Vi gjorde det synligt for alle, hvad dette samarbejde kan bidrage med. 

Den største succes er ifølge Sophie Hæstorp Andersen samarbejdet i sig selv.

-    Vi har påvirket Sveriges og Danmarks indsats. Vi har vist, at den kommende Femern Bælt-forbindelse ikke kun handler om Danmark og Tyskland. Vi har fokuseret på det integrerede arbejdsmarked. Vi har vist, hvor vigtig Københavns Lufthavn er for både Sverige og Danmark. 
Men Greater Copenhagen er endnu ikke nået helt i mål på alle områder, mener hun, f.eks. ikke når det gælder målet om en fælles infrastrukturplanlægning mellem Sverige og Danmark. 

Kommer der en ny fast forbindelse?

-    Ja, det tror jeg. Men det bliver først aktuelt, når vi har set, hvad Femern Bælt-forbindelsen bringer med sig. Vi ved allerede, at det vil medføre transportmæssige udfordringer, som vil kræve konkrete investeringer. 

Samarbejde på forskellige niveauer mellem lande er vigtigt både nu og i fremtiden, siger hun.

-    Vi lever i øjeblikket i en verden med stærkt nordisk samarbejde, og det er godt at have Nordisk Ministerråd. Men grænseregionernes rolle er vigtigere end nogensinde. Vi kan vise vejen for andre regioner i Europa med det, vi har skabt her. Vi står over for store udfordringer, som bevæger sig på tværs af landegrænser, f.eks. miljøtrusler, globale kriser, sabotage og bandekriminalitet. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi holder sammen og skaber rammer for en bedre og mere bæredygtig verden.

>> Se jubilæumssitet "25 år som broregion" her.