Milliardgevinster ved et integreret arbejdsmarked på tværs af Øresund, viser ny rapport fra Greater Copenhagen
Der er et enormt potentiale, ikke mindst økonomisk, for begge lande i et styrket fælles arbejdsmarked. En måde at øge integrationen på er ved bedre at matche arbejdskraft på den ene side med behov på den anden. Rapporten » Matchning af arbejdskraft på tværs af Øresund« undersøger mulighederne for dette.
Rapporten viser en nedadgående tendens på arbejdsmarkedet i Sverige. Arbejdsløsheden stiger i Skåne. Der er flere langtidsledige, færre ledige stillinger bliver slået op, og antallet af opsigelser stiger. Samtidig fortsætter beskæftigelsen med at stige til rekordniveauer i Danmark, hvor der nu er mangel på arbejdskraft.
Milliarder at vinde
En ny rapport viser, at der vil være milliardgevinster at hente for Sverige og Danmark, hvis flere arbejdsløse i Skåne begynder at arbejde i Danmark. Hvis 10 procent af de arbejdsløse i de skånske kommuner, der ligger tæt på Danmark, finder arbejde i Danmark, anslås den økonomiske gevinst til 1,5 milliarder kroner om året. Hvis andelen stiger til 30 eller 50 procent, kan gevinsten stige til henholdsvis 4,4 milliarder og 7,4 milliarder danske kroner.
Fire brancher klar til matchning
Rapporten viser også, at fire brancher allerede har rigtig gode muligheder for øget matchning mellem arbejdsgivere og jobsøgende på tværs af Øresund: finans/administration, handel/service, data/systemvidenskab og bygge- og anlægssektoren. Det skyldes, at disse kompetencer er svære at rekruttere på den danske side af Greater Copenhagen,, men ikke på den svenske side, hvor en stor del af de arbejdsløse har en uddannelse inden for disse områder.
200% flere job at søge
Chancerne for at få et job stiger markant, hvis en jobsøgende også ser på mulighederne på den anden side af sundet: Hvis en jobsøgende i Malmø og Lund udvider sit jobsøgningsområde til at omfatte Region Hovedstaden, stiger antallet af ledige stillinger, der kan søges, med 200 %.
Ikke-EU-borgere, som på grund af de nuværende regler har begrænsede muligheder for at tage job på den anden side af grænsen, er en uudnyttet ressource.
- Analysen afdækker og sætter tal på det enorme potentiale for matchning af arbejdskraft på tværs af Øresund. Der er tiltag, vi kan gøre for at styrke matchningen.. Kompetenceudvikling og ændrede regler for at gøre det danske arbejdsmarked mere tilgængeligt for ikke-EU-borgere, der bor i Sverige, er nogle eksempler, vi kan arbejde med. Rapporten viser store muligheder, som det er vigtigt at realisere, så vi kan gøre regionen endnu mere attraktiv og konkurrencedygtig, siger Jan Juul Christensen, Managing Director, Greater Copenhagen.
Læs ”Matchning af arbejdskraft på tværs af Øresund”
