Presseinvitation: Præsentation af OECD-rapport om ikke-EU-borgeres muligheder på det integrerede arbejdsmarked i Greater Copenhagen
Greater Copenhagen arbejder for at styrke det integrerede arbejdsmarked mellem Sverige og Danmark. Men ikke-EU-borgere, der bor i regionen, finder det mere kompliceret end andre at tage job på den anden side af grænsen. Derfor blev der i 2023 igangsat et projekt, i samarbejde med OECD*, der skulle udarbejde en rapport om situationen for ikke-EU-borgere på det integrerede arbejdsmarked. Rapporten skulle munde ud i anbefalinger til den danske og svenske regering.
Rapporten er nu færdig og præsenterer en strategi for øget integration på det grænseoverskridende arbejdsmarked i Greater Copenhagen med fokus på inklusion af ikke-EU-borgere.
Rapporten "Mobility and Integrated Labour Market for Third-Country Nationals in Greater Copenhagen" vil blive præsenteret den 28. februar, og i panelet ved arrangementet vil følgende personer deltage:
- Louise Elholm (V), Formand for Erhvervsudvalget, Medlem af Folketinget, forhenværende Minister for Nordisk Samarbejde.
- Nadim Ahmad, Deputy Director of the OECD Centre for Entrepreneurship, SMEs, Regions and Cities
- Per-Arne Håkansson (S), Medlem af Riksdagen og Medlem af Nordisk Råd
- Carl Johan Sonesson (M), Regionsstyrelsens Formand for Region Skåne, Vice Formand for Greater Copenhagen
- Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), Borgmester i Malmö, Medlem af Bestyrelsen i Greater Copenhagen
- Jens-Kristian Lütken (V), Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København (pt. orlov)
- Lars Gaardhøj (S), Regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Formand for Greater Copenhagen
Jan Juul Christensen, Managing Director for Greater Copenhagen, modererer samtalen.
Dato: 28. februar 2025
Tid: 13:00-15:30
Sted: Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 1553 København
*Projektet er initieret af Region Hovedstaden, Region Skåne og Greater Copenhagen i tæt samarbejde med OECD og Europa-Kommissionens DG REFORM som en del af EU's Technical Support Instrument (TSI).
Medier, der ønsker at deltage, bedes venligst sende en e-mail til sho@greatercph.com
Læs mere om projektet
Læs den tidligere rapport ”Matchning af arbejdskraft på tværs af Øresund”